Går kommunernes lokaletilskud til spilde?

Kommunerne bruger hvert år store beløb på lokaletilskud til foreninger og klubber for at understøtte fællesskaber, aktiviteter og trivsel. Men en stor del af tilskuddet er baseret på booket tid – og ikke nødvendigvis på, hvor meget faciliteterne faktisk bliver brugt.

Erfaringer viser, at op til 20 % af de bookede timer i mange haller aldrig bliver udnyttet. Det betyder, at kommunerne risikerer at betale tilskud for tomme haller og lokaler. Midler, der kunne have understøttet endnu mere aktivitet eller flere organisationer, går i stedet til tider, som ikke bliver udnyttet. Udfordringen ligger i, at selve systemet for lokaletilskud og booking ikke giver et retvisende billede af den faktiske brug af faciliteterne, hvis der ikke er effektive afbookingsforanstaltninger eller bemanding – hvilket kræver ressourcer.

Booket tid, tomme haller og spildte kroner

Forestil dig en hal, der er booket 40 timer om ugen – men som kun reelt er i brug 30 timer. De 10 tomme timer tæller stadig med i kommunens regnskab. Gentager dette mønster sig på tværs af flere faciliteter, kan det føre til betydelige omkostninger, som ikke omsættes til reel aktivitet eller værdi for borgerne. Manglen på gennemsigtighed gør det svært for kommunerne at se, hvor problemet ligger, og endnu sværere at handle på det.

Et interessant tiltag at følge kommer fra Norddjurs Kommune, hvor en ny model for haltilskud skal fremme mere aktivitet. Principperne for støtten til de selvejende haller ændres til ny model, der belønner aktivitet og skaber mere gennemsigtighed bla. med et variabelt tilskud baseret på antal foreningstimer og skoletimer.

Casen fra Norddjurs, beskrevet af Idrættens Analyseinstitut og IFFD Tal & Viden, viser, hvordan tilskuddene i højere grad knyttes til reelt fremmøde og dokumenteret aktivitet. Læs casen her.

Udfordringen kan altså løses ved at skabe et klart overblik over den faktiske brug af faciliteterne, så alle parter kan tage bedre beslutninger. Med indsigt i faktisk brug kan tiderne fordeles mere retfærdigt og give bedre muligheder for aktiviteter, der ellers ikke får tilskud.

HallMonitor viser, hvordan tiderne faktisk udnyttes

HallMonitor leverer præcis og anonym data om, hvordan faciliteterne faktisk bliver brugt. Systemets sensorer registrerer aktivitet uden at optage eller gemme personoplysninger. Kommuner og halinspektører får dermed en klar dokumentation af, hvor der er aktivitet, og hvor lokalerne står tomme.

Hallmonitor giver en række fordele:

  • Bedre beslutningsgrundlag: Kommuner kan justere lokaletilskud, så midlerne afspejler det reelle aktivitetsniveau.

  • Frigivelse af tider: Ubrugte timer kan fordeles til andre foreninger og skabe mere aktivitet.

  • Fair dialog: Data giver både kommunen og foreningerne et fælles grundlag for en retfærdig fordeling og bedre planlægning.

Mere aktivitet for pengene

Lokaletilskud er afgørende for foreningslivet, men der er behov for at se på, hvordan midlerne kan anvendes bedst muligt og skabe størst mulig værdi. Erfaringer viser, at en del af de bookede timer aldrig bliver udnyttet. Derfor er der et oplagt potentiale for at skabe mere aktivitet uden ekstra omkostninger.

Eksemplet fra Norddjurs Kommune er en positiv udvikling i kommunernes arbejde med at tilpasse modellerne for haltilskud for at fremme aktivitet og skabe en forbedret fordeling af midler. Med HallMonitor kan kommuner opnå en faktuel indsigt og få et stærkt datagrundlag til at justere deres modeller, så ressourcerne bruges, hvor de gør mest gavn.

HallMonitor skaber gennemsigtighed og giver både kommuner og foreninger et solidt grundlag for at udnytte de eksisterende midler bedst muligt. Det giver en bedre balance mellem behov og tilskud – og sikrer, at fælles midler skaber mest mulig værdi.

Ønsker du at høre mere om, hvordan HallMonitor kan hjælpe med at optimere lokaletilskud og udnyttelsen af kommunale faciliteter, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale.

Sådan virker HallMonitor

Forstå hvordan HallMonitor registrerer aktivitet og optimerer faciliteter – helt anonymt og i realtid.

En løsning, der passer til jer

Se hvordan HallMonitor kan hjælpe jer og jeres faciliteter – fra sportshaller til parker.

Følg den seneste udvikling

Dyk ned i erfaringer fra kommuner og anlæg, der allerede bruger HallMonitor i daglig drift.