Svensk forskningsrapport dokumenterer et markant potentiale for bedre udnyttelse af idrætsfaciliteter

En svensk undersøgelse viser, at landets skoleidrætshaller langt fra udnyttes fuldt ud. Med HallMonitor er det muligt at skabe bedre data om den faktiske brug af idrætsfaciliteter og give kommunerne et mere forudsigeligt og retvisende grundlag for planlægning, prioritering og fordeling af tider.

Mangel på data skaber usikkerhed

En rapport fra Centrum för Idrottsforskning (CIF) viser, at store dele af Sveriges skoleidrætshaller står tomme eller kun delvist bruges uden for skoletid.

Selvom omkring to tredjedele af landets idrætshaller ligger på skoler, matcher mange af dem ikke idrætsforeningernes behov – hverken i størrelse, udstyr eller adgang. Resultatet er, at værdifulde kvadratmeter står uudnyttede, samtidig med at mange foreninger oplever mangel på haltider.

Ifølge CIF skyldes de mange tomme timer sjældent manglende vilje til udlejning. Udfordringen er snarere mangel på dokumenteret viden om, hvordan faciliteterne faktisk bruges. Kommuner og skoler peger i rapporten på tekniske barrierer, lav efterspørgsel på sene tider og manglende overblik over udnyttelsesgraden.

“Uden bedre data er det svært at vide, hvor behovene er størst, og hvilke indsatser der giver størst effekt,” siger Daniel Glimvert, koordinator ved CIF.

Kommunerne mangler viden om faktisk brug

CIF’s rapport fremhæver, at mange kommuner ikke systematisk følger op på, hvor meget hallernes bookede tider faktisk bruges. Den mest udbredte metode er manuel visuel kontrol udført af medarbejdere. Malmö foretager eksempelvis 10.000–20.000 sådanne kontroller årligt, mens Stockholm har 15–20 medarbejdere, der laver registreringer om eftermiddagen og aftenen.

Alligevel viser rapporten, at foreninger ofte booker flere tider, end de reelt anvender. Samtidig kan kommunerne sjældent dokumentere en præcis udnyttelsesgrad, hvilket gør det vanskeligt at vurdere behovet for nye anlæg eller optimere brugen af eksisterende:

“Det går jo ikke at tro på noget. Man må have sort på hvidt og kunne dokumentere det politisk. Hvordan skal vi motivere behovet for en ny hal, hvis vi ikke har styr på statistikken for de eksisterende?”– Kommunal repræsentant i CIF-rapporten

Gode eksempler på at øge tilgængeligheden og udnyttelsen

Et af de eksempler, CIF fremhæver, er et forskningsprojekt i Linköpings kommune, hvor HallMonitor bidrager med løbende monitorering og dataindsamling for at skabe et retvisende billede af den faktiske brug af faciliteterne.

For at sikre en mere præcis forståelse af udnyttelsen har CIF, Linköpings universitet og Linköpings kommune igangsat et forskningsprojekt (indsæt link), hvor HallMonitor fungerer som teknologisk partner. Projektet undersøger, hvordan automatisk aktivitetsmåling kan give præcis indsigt i hverdagsbrug.

CIF beskriver formålet med projektet som: “at undersøge, hvordan idrætshaller bruges i praksis for at kunne anvende ressourcerne mere effektivt.”

I dag kan mange kommuner kun registrere, om en forening møder op – ikke hvor mange der deltager. Det betyder, at der ofte er forskel mellem booking og faktisk brug. CIF peger på, at deltagerantallet typisk falder senere på sæsonen, og at flere aktiviteter optager mindre plads end forudsat.

Når en aktivitet i praksis kun bruger en del af hallen, samtidig med at der er afsat en hel plan, skaber det problemer i forhold til andre foreningers behov for tider. Det rejser spørgsmålet om, hvordan man bør definere “fuld belægning”. Som en kommune udtrykker det:

“Hvad er fuld belægning egentlig? Er der færre end 20 personer på banen, bør de ikke have en hel hal. 8 personer kan ikke udnytte en helplan alene.” – Sollentuna kommune

Fordele ved Hallmonitor

  • Indsigt i faktisk brug: Hallmonitor tracker aktivitet i idrætshallerne og giver indsigt i, hvordan faciliteterne faktisk bruges i løbet af dagen.
  • Optimering af faciliteters brug: Med udgangspunkt i aktivitetsdataen, kan man sikre at faciliteterne faktisk bruges på de tidspunkter, hvor der er efterspørgsel.
  • Flere tider til skoler og foreninger: Når ubrugte bookinger identificeres og frigives, kan andre få adgang.
  • Undgå spildte ressourcer: Hallmonitor hjælper med at reducere spildte ressourcer, såsom opvarmning af tomme haller, og understøtter kommunens bæredygtighedsmål.

HallMonitor leverer data, der mangler i dag

HallMonitor bidrager med dokumentation, som tidligere ikke har været mulig at indsamle. De automatiske og anonyme målinger giver et præcist billede af, hvor mange der faktisk deltager – og hvor meget kapacitet der reelt bruges. Det giver kommunerne et trygt og gennemsigtigt grundlag at planlægge efter.

HallMonitors anonymiserede sensorteknologi måler automatisk:

  • om en hal bruges i den bookede periode
  • hvor mange personer der er til stede
  • hvor meget af kapaciteten der ikke udnyttes
  • sammenhængen mellem booking og faktisk aktivitet

Dataene giver et objektivt og stabilt grundlag for beslutninger, som tidligere var baseret på stikprøver og antagelser.

Fra bookinglister til faktisk viden

Rapporten peger på, at udfordringen sjældent er, at der mangler idrætshaller. Udfordringen er, at udbuddet ikke matcher behovet. Mange skolehaller er for små, svære at tilgå eller mangler udstyr – men uden systematiske data ved kommunerne ikke, i hvilket omfang de eksisterende faciliteter faktisk bruges.

HallMonitors data skaber den transparens, kommunerne efterspørger:

  • Identifikation af tomme eller delvist udnyttede timer
  • Bedre adgang til passende faciliteter for foreningerne
  • Beslutninger baseret på fakta fremfor skøn
  • Ressourcer kan flyttes derhen, hvor de skaber mest aktivitet
  • Behov for nybyggeri kan dokumenteres – eller afkræftes

Et vigtigt skridt mod databaseret facilitetsstyring

Øget indsigt og data giver et mere stabilt grundlag for planlægning og drift af idrætsfaciliteter. HallMonitor leverer den teknologi, der gør dette muligt – ved at måle, dokumentere og visualisere brugen af hallerne på en anonym, præcis og praktisk måde.

Samarbejdet mellem forskningsmiljøer, kommuner og teknologivirksomheder viser, hvordan man i fællesskab kan styrke både idrætten og samfundets investeringer i faciliteter.

Sådan virker HallMonitor

Forstå hvordan HallMonitor registrerer aktivitet og optimerer faciliteter – helt anonymt og i realtid.

En løsning, der passer til jer

Se hvordan HallMonitor kan hjælpe jer og jeres faciliteter – fra sportshaller til parker.

Følg den seneste udvikling

Dyk ned i erfaringer fra kommuner og anlæg, der allerede bruger HallMonitor i daglig drift.